Byg et stykke legetøj til hunden - 2

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Byg et stykke legetøj til hunden - 2

Så er det tid til at lege med træ og skruetrækker igen.

Du skal bruge:

En stiksav.

En cola flaske der er boret 2 huller i på 11 mm i diameter, 10 cm fra flaskens åbning.

2 små plader med målene 2 X 15 X 15 cm. Bliver til sider.

1 plade med målet 2 X 15 X 30 cm. Bliver til bund.

1 rund pind på 30 cm i længden og 1 cm i diameter. Som skal holde flasken.

På sidepladerne, bores et hul på 9 mm i diameter, 2 cm fra pladernes ene kant, i midten på de 2 plade sider.

En skruetrækker og 4 skruer.

Start med at save alt træværket og slib kanterne godt af for splinter.

Derefter samler du bund og sider.

Bor nu 1 hul i midten af hver træ side. (Husk at sikre dig at flasken kan snurre frit omkring pinden)

Bor ligeledes hullet hele vejen igennem flasken.

Pinden køres igennem colaflasken.

Pinden med flasken skubbes nu igennem de 2 borede huller, i sidepladerne.

Nu skulle dit værk, gerne ligne legetøjet på billedet ovenfor.

Skal du male den, så gør det inden hunden får den at lege med.

Tag lidt af hundens mad, eller kræs for den med godbidder og hæld lidt i flasken af gangen. Sæt dig ned og motiver hunden til at få maden ud af flasken. Den skal dog selv arbejde maden ud af flasken. Når flasken er tom, fylder du lidt op igen.

Sådan fortsætter du til hunden eventuelt har spist sin mad.

Alt legetøj bliver kedeligt i længden, hvis hunden får den samme ting for tit. Varier gerne aktiviteterne så vil legetøjet altid være spændende.

God arbejdslyst til både dig og hunden.

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448