Den skønne unghund

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Den skønne unghund

Alle hvalpe ejere, bør forberede sig på den tid, hvor deres skønne hund stopper med at tænke over hvad den har lært. At ha en hund der suser ind i unghunde perioden, kan være en noget så belastende prøve for ejer og for hunden. Hunden kan blive ganske uinteresseret i ejeren og blive helt umulig / ulydig.

Når vores hunde runder cirka 6 måneder vil deres fokus, dreje væk fra ejeren og zoome ind på hundens omverden, som vil være meget mere spændende end deres elskede ejere. Hunden bliver modig, nysgerrig, stærkere og den vil faktisk naturligt blive mindre afhængig af dig som ejer. Samtidig vil hundens hormoner begynde at arbejde på en måde som vil styrke hunden i dens videre liv og her er det at hunden faktisk syntes du og dine signaler kan være lige meget, ja, begge dele er ganske uden betydning ind imellem.

Det er en forholdsvis kort periode af hundens liv, hvor du vil se denne udvikling. Når hunden er omkring 1 år vil den deraf ha taget et stort hop i dens udvikling og du vil igen opleve at se hunden begynder at slappe af.

Hunden på omkring de 6 måneder og frem til 1 år, vil ha et energi behov som en voksen hund og det er vigtigt at aktivere hunden så man kan se den er afbalanceret. Det man skal huske er, at hunden ikke er voksen og har meget at lære omkring viden og erfaringer, så du må ikke tro at fordi du kigger på din hund som ligner en færdig voksen hund, at den er det. For det er den langt fra.

Hvad er det så unghunde tiden egentlig er og gør med vores hunde?

Det er en proces af fysiske forandringer hos hunden som gør at hvalpens krop modnes og glider over til en voksen hunds krop. Dette gør hunden i stand til at videreføre sine gener hos et kuld hvalpe. Unghunde tiden startes med hormon signaler fra hjernen som sendes til æggestokkene hos hunhunden eller til testiklerne hos hanhunden. Som svar producerer æggestokkene og testiklerne en række hormoner, som stimulerer væksten og den fremtidige funktion af hjerne, knogler og muskler. Væksten accelererer i den første halvdel af unghunde tiden og stopper ved unghundetidens afslutning. Før Unghunde tiden er forskellene mellem hanhunde og hunhunde stort set kun deres kønsdele ellers opfører de sig ens. Men i løbet af puberteten udvikles store forskelle hos hundene i deres fysiske funktion og mentalitet. Hanhunden begynder at lette ben, og er fuldt ud klar over hvad en hunhund i løbetid kan bruges til. Hunhunden kommer i løbetid og kan deraf være meget interesseret i hanhunde. Selv om hundene i denne periode virker som om de er voksne, er de stadig kun store hvalpe mentalt. Når den fysiske modning er ved at være på plads arbejder hundens mentale tilstand videre og skal gøre hunden klar mentalt til at blive en voksen hund. Den mentale udvikling hos hunden fortsætter frem til hunden er cirka 2 ½ - 3 år. Denne udvikling består af erfaringer i og fra hundens omgivelser, samtidig med at der stadig sker nogle små hormonelle hop. Men dette mærker man som hundeejer som regel ikke noget til. Denne mentale udvikling foregår hele tiden og overalt hvor hund og ejer bevæger sig rundt. Alt hvad der sker omkring hunden af positive og negative ting, vil hunden tage med sig, ind i sin voksen tilværelse og være med til at give den en pakke af erfaringer, som hunden skal bruge. Når hunden er voksen, vil den altså bestå af en masse erfaringer, som den har lært af sig selv som hund, dig, andre hunde, andre mennesker. Dette er en udvikling som helst skal være så positiv som mulig.

Det er også her imellem hundens alder på 6 måneder op til de 2 - 3 år, de fleste hunde ryger ind i fare zonen, for at blive sendt videre af deres hundeejere, som mange gange opgiver at følge deres lille vilddyr videre. Nogle konflikter deres hund så meget at samværet ender helt gal og at det tit ender med en aflivning af hunden. Her er altså rigtig god grobund for store konflikter imellem hunde og deres ejere. Hunden registrere, hvordan kroppen og dens funktioner ændrer sig som hunden nu skal ændre sig, og hunden oplever hvordan omverdenen ændrer sig i forhold til dens natur og det er ikke altid at vi er helt enige med vores hund i og om hvordan man begår sig. Det er virkelig plus og minus eller sort og hvidt der mødes i denne periode. Det er her at man virkelig første gang fornemmer at man har taget et individ til sig som ikke har et menneskes tanke gang, og lader sig styre af instinkter som vi som mennesker er nød til at forstå på en naturlig måde, for at kunne følge hunden og styre den i den rigtige retning og der er meget arbejde i at forme hunden til at være et godt eksempel i vores menneskers verden. Det samarbejde man havde tidligere slår pludselig ikke igennem mere, og før der er ro på hunden igen og den er psykisk moden er hunden meget sårbar overfor problemer med ejeren, for det er 2 forskellige verdener der mødes i denne alder hos hunden.

Det er i denne periode at hundens nedarvede instinkter også viser sig rigtigt. Hunden bliver opmærksom på andre hundes signaler på lang afstand og især tæt på sig selv og igennem dens naturlige udvikling af individzonen, vil den pludselig ikke finde sig i at andre hunde viser dominerende eller aggressive tendenser mere, eller hunden generelt føler at den anden hund er for tæt på og din hund vil vise dette, på hunde måde, som kan være meget voldsomt.

En fredelig hund, som ikke lader sig genere af hunde generelt, kan udvise en udviklet kropszone, hvis den for eksempel har en rigtig dårlig dag, smerter eller et sår som en anden hund viser stor interesse for. Så kan hunden med såret godt blive meget aggressiv og vise den anden hund at den er kommet for tæt på såret og zonen er koncentreret der omkring. Så fjerner hunden uden såret opmærksomheden fra såret, signalerer til den hund med såret at den respekterer det og så kan de lege eller gå en god tur sammen, minuttet efter.

Naboens hunhund er i løbetid og din hanhund graver store huller i din pæne græsplæne og ødelægger hækken eller vælger simpelthen at stikke over havelågen for at komme ind til hende, da muligheden for at lave hvalpe er stor. Hunhunden vil gerne ind til hanhunden og går og hyler langs hegnet, fordi hun gerne vil ha hvalpe med ham, udviklingen af instinktet reproduktion er færdig. En hunhund kan ligeledes blive frygtelig hysterisk og voldsom overfor hanhunde efter en løbetid, hvis de ikke fatter at hun ikke er i løbetid mere. Hun gider dem bare ikke mere.

Hundens territoriel forsvar bliver også udviklet og deraf kan det elskede postbud stadig komme ind med posten - med en godbid i hånden -, men hvis fremmede kommer ind på hundens areal, så bryder helvede måske løs. For der har de ikke noget at lave og det har de altså heller ikke lige på den anden side af hækken eller hegnet og de skal ud af hundens areal igen.

På gåturen er alt andet end dig spændende og kontakten til dig, kan ligge på et meget lille område, hvis den da overhovedet er der. Hunden bruger jo naturligt sin næse til at læse omverdenen og den kan lugte sig frem til alt om andre hunde i kvarteret, syge hunde, hunde i løbetid, tabte madpakker. Ja du drømmer ikke om hvilken informationer din hund kan hente på en gåtur, også om alt det som du ikke kan se. Det kan føre til en knap så spændende gåtur, hvor hunden går som det passer den og trækker rundt med ejeren, for at finde den næste gode duft, der kan føre til noget som hunden syntes er meget vigtigt at nå frem til og da hunden er hund, taber du, for hunden vælger altid det der motiverer den mest. En episode der også kan blive eller allerede er velkendt, er at hunden ligger i haven med sit dejlige saftige kødben som du gladelig har slæbt hjem mange kilometer fra slagteren, for at give det til din elskede hund. Så vil du lige gå hen og hilse på hunden og klappe den og hvad er takken, GRRRRRR og så går hunden langt væk fra dig og ligger sig fredeligt ned igen og du står tilbage med et stort spørgsmål, hvad skete der lige der? Ikke andet end at fødestykke zonen er rigtig fint udviklet hos din hund. Du kan også opleve at 2 hunde ligger fredeligt med hver deres ben og pludselig er helvedet løs. Her er den ene hund højst sandsynlig kommet for tæt på det andet ben og har haft problemer med zonen hos den anden hund.

Jo, det kan være svært at acceptere at vores små hundehvalpe, lige pludselig har en adfærd som……..hunde. Og fordi disse instinkter og den synlige adfærd deraf, dukker op næsten fra den ene dag til den anden, når vores hunde modnes mentalt, kan de være svære at tackle. Der er selvfølgelig ekstrem stor forskel på, hvor tydelig hunden viser denne naturlige side af sig selv, selvom alle hunde er opbygget ens med disse instinkter. Nogle hunde ejere ser aldrig skyggen af denne knap så elskede side af vores hunde og går 13 år igennem uden at opleve noget, mens andre hundeejere får lidt eller hele adfærden at se, måske allerede i den sene hvalpe alder. Arbejder vi med vores hundes natur og læser lidt om, hvad der egentlig foregår i deres hoveder og hvad vi kan gøre for at forhindrer eller hjælpe hunden, med vores forståelse af hvad der er rigtig at gøre i situationen, i stedet for at konflikte vores hunde voldsomt i den tid det tager for hunden at finde sig selv fysisk og mentalt og lære hvad der betaler sig og hvad der ikke gør i vores menneske verden, så har / får du en rigtig skøn hund i mange år frem.

Husk bare på, hvad du har lært din hvalp og hold dig til det, igennem hundens unghunde periode. Lad være med at sjuske med det som du ved din hund har lært og kan. Stå ved det og gennemfør situationen på den positive måde, som du plejer, så kommer det hele som regel til at gå godt.

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448