Heldige dejlige hund

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Heldige dejlige hund

Snap der fik hele 2 chancer for at leve livet som en elsket familiehund.

Takket være hendes kampånd og held,

lykkedes det hende at få 11 glade og lykkelige år.

Du var cirka 2 måneder, da du blev smidt af en bil ved en dæmning et sted i Danmark (jeg er stedet bekendt).

Du blev overladt til en skæbne, som selv mange mennesker har svært ved at overleve, på trods af at de både kan tale, kommunikere og tænke. Du havde ikke en chance for nogle af disse ting. Du måtte bare prøve på at overleve, så godt som dine instinkter nu gjorde det muligt.

Du klarede dig til nød, ved at fange små dyr og spise dem. Du kæmpede en kamp, som du åbenbart havde i sinde at vinde. For 2 måneder senere, blev du opdaget af en person der var ude at køre og tilfældigt så dig ved dæmningen.

Personen faldt for dig med det samme og kunne ikke få over sit hjerte at forlade dig. Han prøvede på at komme ind på livet af dig. Det var lidt svært, men det lykkedes og da han havde vundet din tillid, tog han dig med hjem. Han boede fast hele året på en camping plads.

Du var mager, så man ikke var i tvivl om du havde ribben. Du havde både lus og lopper og din pels lignede et lille gammelt ødelagt tæppe, kort sagt var der ikke meget hund tilbage i dig.

Du kom til et grundigt tjek hos dyrlægen. Han gættede på at du var ved at være 4 måneder og efter dine skader at dømme, havde du i hvert fald gået ved dæmningen et par måneder.

Efter en grundig gennemgang hos dyrlægen og en udførlig pasningsvejledning med hjem, kom du til at bo hos ham der havde fundet dig.

Du kom dig hurtigt og voksede op og blev en skønhed af en ubeskrivelig meget stor blanding. Især dine øjne var noget for sig selv. De afspejlede glæde, håb og lykke, du lærte at leve livet og var glad for hvert minut.

Personen der samlede dig op, fik dog hurtig store problemer med dig. Du havde tillagt dig nogle vaner for at overleve da du var hvalp, som ikke lige var til at have med at gøre på en camping plads især. Et af problemerne var at du sporede alle former for kæledyr op og bed dem ihjel. Kaniner, hamstere eller marsvin for den sags skyld overlevede ikke.

Langsomt blev du en plage for folk der færdes på området, for du var heller ikke glad for alle mennesker og du viste det helt åbenlyst. Folk var jo ikke klar over at du var bange for dem, de kendte ikke din baggrund. Så personen der tog dig til sig, han begyndte at få klager fra folk. Du blev derfor holdt væk og stod nu i en snor hele dagen for at kunne være der. Men hverken du eller din ejer trivedes med denne løsning. Du var stor og havde ikke det bedste ry. Der var derfor ingen der ville ha dig. Beslutningen blev taget du skulle aflives. Du var kun knap 2 år. Endnu engang blev din skæbne bestemt, denne gang var det dog ikke i en ond mening at du skulle dø. Det var bare det bedste for dig følte din ejer.

Jeg havde lige aflivet min egen hund på grund af sygdom, et par uger inden jeg så dig første gang.

Jeg faldt med et brag for dig og du for mig. Lige fra første sekund veg du ikke fra min side og jeg havde ikke spor imod at holde dig med selskab. Vi hyggede og jeg var egentlig lidt trist ved at skulle tage afsked med dig igen. Jeg kendte intet til din fortid. Da jeg hørte om din start på livet, og den kampånd du havde vist omverdenen og at du endnu engang stod med den ene pote i graven var jeg grædefærdig og det samme var min mand. Det tog din ejer 1 sekund at beslutte at ville vi have dig, skulle vi tage dig med hjem med det samme.

Du kunne godt være i bagagerummet, for med hjem kom du.

Snap der fik ikke en, men hele 2 chancer for at leve livet som en elsket

familiehund. Takket være en god kampånd og held og forståelse for hende lykkedes det hende at få 11 glade og lykkelige år.

Du gled ind i familie livet som om du aldrig havde været andre steder. Vores 2 piger tog dig med storm og du elskede deres opmærksomhed. Jeg tror ikke jeg vil vide halvdelen af det, du ved de har lavet og jeg er ikke i tvivl om at du har båret på mange hemmeligheder. Du blev med det samme vores alle sammen bedste ven.

Du var stadig en slyngel og havde dårlige vaner. Du fandt skralde spande, tømte dem og spiste rester med glæde. Folk lod du ikke komme ind i vores hus, uden at vi rejste os og gik med ud til døren og sagde okay. Var vi ikke hurtige nok og det var voksne mænd bed du dem i benet. Ikke voldsomt, men du markerede kraftigt at de ikke skulle nærmere. Selv en gruppe brandmænd har du holdt ude, så de måtte igennem et tagvindue og lukke dig ude på denne måde. De måtte nok indrømme, at de var glade for at det ikke blev nødvendigt at skulle nærmere på dig. Jo, du var en mundfuld. Men du gjorde os alligevel stolte og glade. Du viste os hvordan en rigtig hund trods alt opførte sig. Du var aldrig en trussel for nogle børn, ikke så meget som et bjæf fik de, du elskede dem. Du var vild med alle hunde og havde en evne til at formilde dem der var knap så glade for dig. Du var stort set aldrig i snor og du var utrolig afbalanceret når vi var ude. Du var altid med os uanset hvad vi lavede eller hvor vi var. Du opførte dig så pænt at folk som regel spurgte om vi ikke tog dig med. Folk kom med kødben og andet sjov til dig. Vi blev tit stoppet på gaden og folk sagde at du havde nogle gode øjne.Vi boede i starten på 3 sal i en ejendom. På samme tid, allerede inden du så vores bil, løb du ud til hoved døren og gjorde opmærksom på at nu var "far" ved at være hjemme. Så vidste jeg at Per var ved at være hjemme. Jeg lukkede dig ud på trappen og så løb du ned på parkeringspladsen og ventede på ham der og du tog aldrig fejl. I var begge stolte når I kom tilbage sammen. Hvordan du bar dig ad, ved kun du hund.

Der gik hurtig 11 år på denne måde. Du fik ødelagt en hofte skål. vi var gudskelov flyttet i hus inden og du boede i vores hyggelige stue, af eget valg, du måtte gerne komme på første sal, hvor vores soveværelser lå, men gjorde det ikke. Du sled ikke unødig på dig selv. Kun i torden vejr kom du op og hilste på os. Gigt blev du også ramt af, men du var glad og havde strålende øjne. Selv en hjerne blødning i en alder af 12 år, kunne ikke slå dig ud. Den lammede lidt af dit ansigt, men selv dyrlægen var forbavset over den livs gnist du havde og sikrede os med garanti at du stadig havde det godt.Men intet varer evigt. Du fik endnu en hjerne blødning i en alder af 13 år. Mund og tunge blev lammet så du ikke kunne drikke. Du mistede også evnen til at gå lige. Den kom som lynet fra en klar himmel og jeg så for første gang lyset i dine øjne blive slukket, da du faldt. Alt hvad der havde været af stolthed og glæde var væk.

Jeg kunne se dine øjne sagde "så er det nu jeg skal sove forevigt, lad mig ikke lide. Hjælp mig i stedet for".

Grædende fik jeg ringet til dyrlægen, der sagde vi skulle komme med hende når vi var parate. Så ville han aflive hende med det samme.

Jeg er helt sikker på at Snap var klar over hvad der skulle ske. Inden vi kørte til dyrlægen gik vi en sidste tur med hende løs, som sædvanligt på en fremmed mark og hun var forbløffende frisk, nærmest overkåd. Vi kom da også i tvivl om det var det rigtige, men hun kunne ikke drikke og spise og kunne ikke holde balancen, så vi vidste godt at der ikke var andet at gøre. Det ville være utilgiveligt at prøve på at holde hende i live, som hun havde det. Vi kunne heller ikke finde gnisten i hendes øjne, den var og forblev med et væk.

Hun havde snydt døden 2 gange under sine 13 leveår, men denne gang kunne hun ikke løbe fra den og vi veg ikke fra hendes side.

Da det var rigtig tid til at hun skulle herfra, var vi ved hendes side til det sidste. Vi svigtede hende ikke, hun havde os ved sin side til det sidste, det fortjente hun.

Tak elskede Snap, for 11 gode, sjove, problem fyldte, men glædelige år. Du kom ind i vores liv som ved et trylleslag og du blev der. Du fik en ny chance, da du mødte en der ikke kunne klare den skæbne der ventede dig, hvis du var blevet ved dæmningen. Du fik endnu en ny chance, da din ejer tog en fornuftig beslutning. Han gav dig til mig.

 

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448