Hunde og vinter

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Hunde og vinter

Fugt og kulde

 

Hvis din hund er våd, når I kommer hjem efter en tur, er det vigtigt at den hurtigt bliver tør igen. Den skal ligge et tørt og varmt sted, hvor det ikke trækker – og skal frotteres grundigt for at tage den værste fugt i pelsen. Hvis du og din hund går lange ture om vinteren, eller din hund opholder sig meget udendørs, når det er koldt f.eks. i en hundegård, skal du være opmærksom på, om den får nok at spise. Hunde der opholder sig ude ved lave temperaturer bruger meget energi på at holde varmen, så følg din hunds vægt på posen, og giv den så lidt ekstra. Hvad angår hvalpe og vinter, så kan man sagtens tage hvalpen med ud, men man skal være ekstra opmærksom på, at hvalpe har et højt stofskifte og hurtigt kan blive kolde og udmattede. Når hvalpen kommer ind igen, skal man sørge for, at den bliver tørret grundigt, så den ikke bliver syg.

 

Kulde opleves forskelligt

 

Nogle hunde har en pels, der isolerer godt mod kulde og fugt, mens andre kun har lidt pels og begrænset fedt på kroppen til at isolere. Som regel vil hunden dog alligevel i en kort periode kunne holde varmen ved at bevæge sig hele tiden.

Der er dog faktorer, der kan gøre det svært for hunden at holde varmen. Hvis det blæser opleves kulden som værre end den egentligt er. Det kender vi selv, og det er det samme for vores hunde. Fænomenet kaldes for kølingsfaktoren, og gør at selv moderat kulde medfører voldsom afkøling. En anden væsentlig faktor er, at mindre dyr har en forholdsmæssig mindre kropsoverflade end større dyr. Små hunde har altså meget sværere ved at holde varmen end store. Det er derfor en rigtig god ide at give sin hund et tykt dækken på, hvis den er hvalp, er en lille hund, er korthåret, hvis det er meget koldt og vindstille eller hvis det blæser kraftigt og temperaturen ikke er særlig høj.

 

Forfrysning

 

En mulig følge af kuldepåvirkningen kan være forfrysning. Forfrysning betyder, at udsatte områder som øre spidser, halespidser og tæer afkøles så kraftigt, at der dannes små iskrystaller i vævet - så dør vævet, og der er risiko for infektion. Forfrysninger er heldigvis meget sjældne, men får din hund en forfrysning, skal den til dyrlægen for at få den rette behandling. Symptomerne på forfrysning er, at hunden er kold på de udsatte steder, og at den har smerter. Efter et par dage vil vævet blive sort og falde af.

 

Sjov i sneen

 

Som regel er der heldigvis ingen problemer i at tage sin hund med ud i sneen for at lege. Hunde elsker generelt at lege i sne og det ser bare sjovt ud, når de kører næsen helt ned under sneen og laver et helt spor efter dem. Selvom nogle hunde er bange for det hvide element i starten, overvinder de fleste hunde frygten og giver sig hen til de nye udfoldelsesmuligheder, men begræns tiden lidt alligevel når du har en hvalp.

Hold godt øje med hvalpen eller hunden med et meget tyndt hårlag. Fryser den, vil den begynde at ryste når den er i ro et øjeblik, så er det på tide at vende snuden hjemad, for at blive tørret og få varmen. Den skal ikke holdes ude i længere tid, hvis den ryster. Der er ingen tid på hvor længe de kan holde varmen. Det er meget forskelligt, men man skal være opmærksom på at en hund i leg, kan fortsætte med at lege, selvom den fryser. Så her må du tage styringen og få den med hjem.

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448