Hundens vintersyn

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Hundens vintersyn

Eftersom at vores hunde stammer fra nogle stolte forfædre, Ulven, som jagtede uanset om det var mørkt eller lyst, har hunden bevaret bygningen af sit syn, som et dyr der faktisk stadig kan se og jage i mørke.

Hundens øjne, indeholder det der hedder tapceller. Tapceller er de celler i hundens øje som styrer farvesansen i hundens omgivelser som den ser i dagslys. Disse celler bliver sat ud af funktion i mørke. Hunden har til gengæld en meget stor mængde af det der hedder stavceller som styrer lysfølsomheden i hundens øje, samt er de med til at opfange sorte og hvide nuancer.

Det er denne store bunke af celler der slår over og arbejder i mørke, den store størrelse på hundens pupiller og hornhinder er heller ikke en tilfældighed. De gør at hunden kan opsamle en hel del lys i sit øje, som den bruger til at kunne se med og opfange detaljer i mørket.

Hunden er også fra naturens side udstyret med noget så smart som et "tapet" i dens nethinde.

Dette tapet er designet så det modtagne lys udefra bliver sendt tilbage i hundens øje engang til. Så hunden på grund af denne bygning af øjet får dobbelt lys at kigge ud med. Det er dette tilbagekast af lys i hundens øje, vi ser i forskellige farver, når vi fanger hundens ansigt med en lygte eller andet lys og den kigger direkte på os. Lyset er nethindens farve.

De nuancer hunden opfanger i mørket omkring sig, svarer til den smule vi kan se når vores menneske øjne har vænnet sig til lyset på en sne nat. Sorte, hvide, lyse og mørke nuancer. Hunden er dog meget hurtigere end os mennesker til at vænne sine øjne til lyset omkring sig. Så hvor du stadig går i mørke, har din hund for længst set den anden hund på det modsatte fortorv , eller er løbet efter haren på marken som du ikke engang har opfattet var der. Og, til sidst, din hund ser rent faktisk 4 gange bedre end dig i mørke.

 

Kilder:

 

www.netdyredoktor.dk

www.vos.dk

www.øjendyrlægen.dk

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448