Hvalpen og dyrlægen

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Hvalpen og dyrlægen

Når din hvalp kommer hjem til dig, så få den tjekket hos dyrlægen, uanset hvor du har den fra.

Dette skal ikke gøres af mistænksomhed overfor sælger. Men det er helt normalt at man runder sin egen dyrlæge, som kigger den nye hvalp igennem.

Et sådan tjek, består som regel af tjek i ører og øjne, næse og mund. Dyrlægen kigger også på hundens kropsbygning, om vægten passer til hunden, om den er harmonisk og rigtig bygget og tjekker pelsen, for utøj som lus og lopper. Han kigger på hele hundens sundhedstilstand og det er trygt som ny hundeejer, at gå fra sin dyrlæge efter sådan et eftersyn af sin hvalp.

De fleste hvalpe kommer hjemmefra når de mindst er 8 uger gamle.

Det er ikke sikkert at hvalpen på dette tidspunkt har fået startet sit vaccine program fra sælgers side og så skal du selv sørge for, at den får de 2 obligatoriske vacciner som en hvalp skal ha. Den 1 gives når hvalpen er cirka 8 uger og nummer 2 når den er 12 uger. Helst ikke meget senere. Hvalpen har nogle antistoffer i sig fra moderens mælk og de dækker hvalpen ind i et kort stykke tid. Jo ældre hvalpen bliver, des mindre dækker disse antistoffer, får du ikke vaccineret hvalpen, er den altså i farezonen for at blive rigtig syg og kan i værste tilfælde dø fra dig.

Disse vacciner beskytter mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Vaccinen er ikke farlig for hvalpen. Men du skal dog være forberedt på at den kan gå hen og virke trist og træt.

Får du en fornemmelse af at hvalpen er blevet rigtig sløj, eller du kan se at den er direkte syg, så tag straks kontakt til dyrlægen, da der kan være alvorlige (men meget sjældent) bivirkninger.

Alle hvalpe fødes ligeledes med orm. Disse orme bliver overført fra moderen igennem modermælken eller moderkage, men de kan også optages gennem huden fra hvalpens omgivelser.

De fleste sælgere sørger for at holde deres hvalpe fri for orm, da det betyder meget for hvalpens sundhed og giver dem orme kur fra de er cirka 2-3 uger gamle og frem til ejerskiftet.

Men da dette ikke er en garanti, vil de fleste hvalpe blive tilbudt en orme kur, når de er hos dyrlægen ved det første besøg.

Hvalpen skal registreres i dansk hunderegister. Dette ordnes også ved dyrlægen og som regel ved det første tjek. Hvalpen bliver chip mærket i venstre side og vil altid kunne spores på denne måde, hvis den bliver væk fra dig. Chippen bliver læst med en scanner, som alle dyrlæger har. Man kan også vælge at få hvalpen tatoveret i et øre. Ulempen kan være, at denne tatovering kan blive svær at læse med tiden. Herefter udfyldes nogle papir sammen med dyrlægen og nogle dage efter vil du modtage et bevis på at hunden er registreret, med dig som ejer.

Nu skulle du være i besiddelse af en hvalpe bog fra dyrlægen, med nogle stempler som bevis på det der er sket med hvalpen under undersøgelsen, samt et bevis på at hvalpen er registreret i dansk hunderegister.

 

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448