Jeg er en hundeejer

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Jeg er en hundejer

Det er stadig en opfattelse blandt mange mennesker, at man skal være styrende og ubehagelig i opdragelsen af vores hunde.

Selvom den positive og glade træningsmetode, har været fremme i nogle år efterhånden, er der desværre en masse gamle myter om lederskab der bliver brugt i dag og mange gamle som nye hundeejere, kommer i klemme i disse myter, som mange mennesker stadig ser som en naturlig ting i omgangen med deres hunde.

Dette er rigtig synd både for hunden, men ligeledes især ejeren, der elsker sin hund og kun vil det bedste for den, som så ender med at være syndebuk for en ødelagt hund.

Vores hunde lever ikke i flok med os mennesker. En hund der lever med flere hunde til daglig, lever i en floklignende tilstand med de andre hunde og os der har flere hunde, vil også opleve at vores hunde har forskellige adfærd alt efter om hundene er sammen uden os eller om vi har en hund alene sammen med os.

Jeg har selv 2 hunde og jeg har efterhånden gjort det til en lille sport, bare at sidde og se på deres adfærd overfor hinanden, når de er sammen ude i for eksempel haven.

Her ser jeg ind imellem adfærd / signaler som hundene bruger overfor hinanden, men som jeg aldrig oplever dem bruge overfor nogle mennesker.

Det er en adfærd og et sprog, som kun forekommer imellem hundene i deres helt eget hund til hund liv.

Mine hunde er glade, trivedes og viser med tydelighed, at de gerne vil være her hos os, de har det godt, men jeg er også fuldt ud klar over at mine hunde ved, at jeg ikke er en hund og jeg har på intet tidspunkt tænkt eller brugt ordet flokleder eller andet i den stil, i mit ejerskab med mine hunde. Jeg er simpelthen bare HUNDEEJER.

Det er hunde, kloge hunde og vi kan sørge for at give dem den bedste pakke, som gør at vi stille og roligt får nogle hunde der hviler i sig selv, er glade og ikke ( hvis de kunne ) ville drage væk, fordi det var for hårdt for dem at være hos os.

Så start med når du får en hund eller allerede har en hund, at kigge på den som en hund og ikke som et beregnende, snedigt individ, der vil tage styringen i hele hjemmet. For gør du det, er du godt på vej til at ødelægge et godt og sundt forhold til din hund.

Tænk på dig selv som en glad, god hundeejer og nyd det stykke natur ( din hund ) du har taget til dig og skal ha i mange gode år. Opdrag hunden på en god måde, giv dig selv tid til at lære din hund at kende og sørg for at den er i balance, både fysisk og psykisk.

Sæt grænser og regler op for hunden, som den skal bruge for at blive din kærlige og glade hund. Du skal ikke sætte en masse regler og grænser op, bare fordi du kan, men fordi det skal hjælpe din hund til at få en sikker og hensigtsmæssig adfærd i dens tilværelse. Brug din mavefornemmelse og vær et ansvarligt menneske i dit hundehold, så vil du også få en hund, der trivedes som hund og med dig som menneske.

De hårde myter fysisk som psykisk, der er omkring det at blive en god flokleder for din hund, virker ikke. Begynder vi bare at bruge disse myter på en glad og sund hund, er vi godt og grundig på vej til at knække hunden og tage livsglæden fra den og hvis metoderne bruges på en hund, der allerede har godt med problemer, så kan du uden at være klar over det, stå med hund der pludselig er så undertrygt at, hunden virkelig kan gå amok.

Jeg skriver ikke bare ud i den blå luft. For cirka 10 år siden, da min hund Zenta var knap 1 år, blev jeg så træt af den ivrighed / ustyrlighed hun udviste når jeg kom hjem, så jeg satte mig for at bruge et af disse råd der var og Jeg begyndte at ignorere hende når jeg kom hjem. Jeg satte det på en prøve og var hårdkogt. Når jeg kom hjem eksisterede hun simpelthen ikke, kun når hun havde opgivet at få kontakt til mig og var gået hen for ligge sig, gik jeg hen til hende og sagde hej. Der gik ikke længe, før Zenta, når hun så det var mig der kom hjem, gik sin vej igen. Jeg fik det som jeg ville ha det, men jeg lagde samtidig mærke til, at hun blev trist at kigge på. Hele hendes holdning og især hendes øjne fortalte at hun ikke havde det godt og den glade kontakt vi havde var blevet ødelagt. Det var ikke kun når jeg kom hjem, jeg lagde mærke til at hun på andre tider tog afstand fra mig og virkede lidt modløs og nedtrygt. Jeg opnåede hvad jeg ville, men de følgevirkninger der kom, var overvældende og det var jeg slet ikke interesseret i. Jeg havde det ad h...... til. Da jeg så hvad det førte med sig, ændrede jeg det med det samme, Zenta måtte gerne komme mig i møde, gø og danse om sig selv af glæde og jeg hilste hjertens gerne på hende. Der gik gudskelov ikke længe før hun var sig selv igen og har fået lov til at være det siden og jeg har holdt mig totalt fra at prøve disse hårde psykologiske opdragelses metoder igen. De fysiske har jeg aldrig nogensinde brugt og kommer heller ikke til det.

Når jeg sidder og tænker på det ovenskrevne, kan jeg stadig få rigtig dårlig samvittighed, men det er samtidig også med til at overbevise mig om, at man skal passe på de sikkert velmente råd, der er derude.

Når folk skal bruge hjælp til en problemhund, eller de står på en træningsplads, hvor hunden ikke reagere som træner eller ejer vil ha den til, så popper disse råd alt for tit op, for du skal jo virkelig styrke din flokleder status, i forhold til hunden. Dette er mange gange den første kommentar, der kommer.

Lad være. Drop det der med at blive / være flokleder og drop især ideen, ved at blive det, med fysisk og psykisk magt. De floklederregler der er derude, er sat ud af spil, når vi taler hund og ejerforhold.

En ulve / hundeflok er nu engang en ulve / hundeflok. En hundeejer vil for altid forblive en hundeejer, et menneske i hundens øjne.

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448