Jeg er en hvalp

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Jeg er en hvalp

Jeg sidder her eller rettere ligger på gulvet og kigger ind i øjnene på en hvalp, der kun lige er 4 uger gammel.

Den er henne ved mit ansigt og beslutter sig for at slikke mig i øreflippen for herefter at bide mig i næsen.

Hvalpen, har endnu ikke helt styr på sine bagben, men den giver sig til at bakke væk fra mig (eller noget der ligner) samtidig med at den fjollet gør af mig og hopper lidt frem og tilbage.

Det slår mig, hvor meget denne hvalp skal lære i løbet af de næste mange måneder. Lige nu er den fri, glad, hjemme hos sin mor og sine søskende. Man kan se i øjnene på hvalpen, at den er noget så ganske ubekymret og uvidende om at der faktisk er nogle spilleregler der snart skal læres.

Alle de ting jeg ser hos hvalpen lige nu, er tisseri på gulvet, gøeri, hopperi, knurren, slikken og snappen i mig, alt sammen noget der overbeviser mig om, at jeg kigger på en rigtig sund og glad hvalp, med en adfærd lige efter bogen.

Denne naturlige adfærd, skal snart kombineres med os menneskers dagligdag og jeg håber at de fremtidige ejere, sætter sig ind i hvalpens / hundens adfærd og forstår den.

Mange hvalpe støder hovedet ind i en betonmur, når de bliver flyttet væk fra deres mor og søskende og dette sker som regel i 8 ugers alderen.

De kommer i et godt stykke tid, til at begå sig i en ny verden, som hvalpen ikke forstår.

De er jo kun små hvalpe og den adfærd vi ser, når vi får hvalpen hjem er en helt almindelig glad og uspoleret hvalpeadfærd og hvalpen skal fra nu af, bruge rigtig meget tid på at lære, hvordan den skal begå sig i vores verden / dagligdag.

Det bliver tit rigtig surt og konfliktfyldt at have en hvalp i huset, fordi vi som mennesker ikke har den forståelse for en naturlig adfærd hos hvalpen i de forskellige aldersgrupper.

En hvalp der bider i bukseben, en hvalp der graver i haven og gerne i dit flotte blomsterbed, en hvalp der gnaver i træbordet, en hvalp der hopper op og prøver på at komme tæt på vores ansigter eller napper os i fingrene, når vi gerne vil kæle dem, for ikke at tale om børn, der er de bedste venner med hvalpen, lige indtil de bliver nappet i kådhed.

Det er noget der alt sammen hører til en naturlig hvalpeadfærd. Det er nogle små krudttønder med gåpåmod og helt uden regler og forståelse.

Hvalpen gør ikke disse ting for at være provokerende eller prøve på at irritere dig, den gør det heller ikke for at tage styringen i hjemmet. Hvalpen gør det fordi den er hvalp og ikke andet.

Når man får en hvalp hjem, bliver man nødt til at give hvalpen lov til at udvikle sig, samtidig med at man opdrager den positivt, hen imod den voksne hund, man går og drømmer om at få om nogle år.

Dette kræver tid og endnu mere tid og glad, positiv og meget udholdenhed hos den nye stolte hvalpe ejer.

Vores hvalpe / hunde, skal ikke vokse op i en total forbudsverden, så bliver det rigtig surt for både hvalp og ejer.

De fleste af de kreative ting, vi støder på hos hvalpen vil med tiden gå i sig selv, uden at vi mennesker faktisk behøver at gå i dybden med det som hvalpen nu har fundet på og som irritere os mennesker ved det nye familiemedlem.

Jeg kan godt forstå at rigtig mange hundeejere, er forvirrede når de får en hvalp hjem. Der er så meget læsestof om hvad man skal / kan og der er 100 af forskellige løsninger, på hvordan løser de problemer man støder på først hos hvalpen, derefter hos unghunden.

Du kan måske nok få det indtryk at jeg går 100% ind for den frie opdragelse og at man ikke skal gøre noget som helst ved en hvalp. Selvfølgelig skal vi da det, jeg mener bare at en hvalp ikke skal vokse op i en nej, stop og stands tilværelse og at der altid er en løsning som er god for begge parter, man skal måske bare lede efter den hos os selv.

Hvalpen skal have lov til til at være hvalp, med alle de skavanker sådan et lille vilddyr nu engang har og så skal vi finde ud af, hvordan vi mennesker på en rolig måde og igennem positiv træning, lader hvalpen forstå hvad vi forventer af den.

Det tager nemlig rigtig lang tid at lære hvalpen de spilleregler, der gør sig gældende og det store problem med en hvalpe adfærd, er tit at vi reagere overfor hvalpen, idet vi sætter menneskelige følelser på hvalpens handlinger. Vores grænser bliver overtrådt, når vi har en hvalp i buksebenet der syntes at buksebenet skal dø, nu da den har fanget det. Eller når hvalpen kigger på os begynder at tygge i træbordet, lige for næsen af os og vores tålmodighed kommer på prøve, når barnet for 35 gang er blevet nappet. Det vil vi ikke finde os i og det skal vi heller ikke.

Vi skal bare passe på at vi ikke reagere som om at hunden kan tænke som os og at den gør det med vilje.

For med sådan en tankegang hos dig, er du sikret masser af konflikter med din hund.

En hvalp er så afhængig af at vi respekterer den som en hund, med sine egne svagheder og styrker og at vi på den bedste måde uden de vilde konflikter, viser den retningen af hvor vi gerne vil ha den hen om et par år.

Hunden finder hurtig ud af at vi ikke er af samme race og at vi mennesker, har alle nødvendige overlevelses resurser som hunden skal bruge, så du behøver ikke at spekulerer på at hunden vil tage magten, det ved den godt.

Det tager tid at forme en hund. Det er bare noget der ikke sker natten over og det bliver ikke anderledes, fordi vi tror, vi kan trylle alle hvalpeproblemer væk natten over. Der er ingen hurtige løsninger, så nyd din hvalp og grin hellere af den, end at skælde den ud hele tiden og find så et alternativ til det som hvalpen nu finder på, som I begge har det godt med.

Hunden har nogle aldersbetingede skavanker, nyd dem og opdrag stille og roligt hvalpen, så skal det hele nok gå.

Inden du ser dig om, bliver dit bukseben kedeligt, bordet er ikke sjovt længere og dit ansigt kan hvalpen ikke nå og hænderne er nu sjovere at blive kælet med og barnet er blevet hundens bedste ven uden napperi.

 

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448