Kontakt under træning

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Kontakt under træning

Kontakt, kontakt og atter kontakt. Jeg tror vi alle har prøvet at se en hund med fuld kontakt til dens fører og vi selv står med en hund der syntes at græstotten er vigtigere at snuse til (det er den sikkert også i hundens øjne) end at kigge op på føreren igen og igen. Øv, står vi og tænker. Hvorfor kan vores hund ikke gøre det ? Det kan din hund også, med grundtræningen i orden.

Vi skal tage det roligt og tålmodigt med at træne kontakten til hunden og det skal gentages hele tiden. Alt træning med hunden bliver ikke perfekt over natten og selv om det er en stille og til tider kedelig træning at træne kontakt, så er det altså vejen frem til god træning, mange år fremover imellem hunden og os. En hund der ikke holder øje med føreren, hører helt sikkert heller ikke nogle kommandoer, da den er optaget af noget helt andet og helt sikkert mere spændende.

Hvordan får jeg så denne kontakt til min hund, spørger du sikkert dig selv om? Og bliver sikker på at jeg kan regne med at det virker, når jeg skal bruge det på min hund? Det er ikke så svært som det lyder, men det vil altid være dit eget mål der er resultatet af træningen.

Men til at begynde med skal du sætte dig nogle små mål og langsomt ændre på dine mål, så der hele tiden sker en ny udvikling i øvelsen. Du skal dog altid sætte dig et slut resultat som ikke ændres og dette mål skal hele tiden være din motivation igennem de små dele i din og hundens kontakt træning. Du kan faktisk begynde kontakt træning med meget lille hvalp og din indsats på dette område vil virkelig vise sig efter et stykke tid.

1) Start et roligt sted med hunden. Det er nu at du er helt klar over dit første mål, som skal være at hunden bare lige kaster et lille blik hen imod dig eller på dig. Lige når dit mål bliver indfriet så falder forstærkeren "Dygtig" og der gives en godbid sekundet efter. Arbejd på denne måde, til du kan se at hunden fanger ideen og kigger stabilt på dig, et bitte øjeblik. (Bruger du klikker: Klik i stedet for at sige "Dygtig")

2) Næste mål for træningen er at hunden skal kigge længere og længere tid på dig. Forstærk med "Dygtig" og godbid. Her er det meget vigtigt, at du husker på at en lille del af et sekund for hunden føles som en time. Så øg tiden med meget, meget små dele af gangen.(Bruger du klikker: Afvent at hunden tager kontakten til dig, når den gør det så forstærk med klik og godbid, for at hunden holder kontakten lidt længere hos dig. Her er det også meget vigtigt at du husker på at en lille del af et sekund for hunden føles som en time. Så øg tiden med meget små dele af gangen)

3) Når hunden har fuld forståelse for øvelsen og kan kigge koncentreret på dig et lille stykke tid, kan du nu vælge om du også vil ha et signal på. Vil du gerne det, så arbejd ud fra det næste. Lige inden du ved at hunden vil kigge på dig, sætter du signalet på, det kan være "kigge" eller hundens navn, som altid skal udløse hundens opmærksomhed rettet mod dig. Du skal være så præcis med signalet, at du føler det er signalet der får hunden til at kigge op på dig. Lad hunden holde kontakten til dig i det antal sekunder du ved den kan. Forstærk med "Dygtig" og godbid. Når hunden er helt sikker på signalet og kan holde sin position, så er det tid til at komme videre med det nye mål (Bruger du klikker: Afvent at hunden tager kontakten til dig, lige idet den drejer hovedet for at kigge på dig, sætter du signalet på. Du skal være så præcis med signalet, at du føler det er signalet der får hunden til at kigge på dig. Så klikker du og giver godbid, når hunden har holdt kontakten hos dig i den tid du ved den kan)

4) Sidste trin og målet for dig er nu at træne det som hunden er helt sikker på, med forstyrrelser. Træn øvelsen på gåturen, i skoven eller andre egnede steder. Der må også gerne være andre hunde og mennesker til stede. Tag eventuelt en fristende godbid i den ene hånd (hvis du klikker) eller i hver hånd og afvent at hunden fravælger godbidden og kigger på dig med eller uden dit signal. Forstærk positivt ved hver eneste opfyldt mål.

Jo, mere vægt du ligger på kontakt øvelserne, jo mere får du igen fra hunden, når det gælder. Det er altså bare sjovere for os at træne en hund, eller ha en hund med os ud at gå, vi kan "samle" op, i en krise situation, hvis vi får brug for det.

Gider din hund ikke at arbejde med dig og du føler du gør det helt rigtige, så tjek dine forstærkninger. Rigtig mange bliver kede af træningen med deres hunde, fordi hundene ikke gider. Hunden gider som regel godt, men der kan være noget galt med forstærkeren (godbidden), er den bare for kedelig ?

Prøv dig frem med andre forstærkere til du finder en der virkelig tænder hunden.

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448