madskålen, spild af god arbejdstid

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Madskålen, spild af god arbejdstid

Rigtig mange hunde, får deres mad serveret i en skål med det samme mad i. På den samme måde og på samme plads i huset hele tiden og næsten på det samme tidspunkt, hele året rundt. Dette er også ganske sundt for vores hunde, da de har brug for rutiner i dagligdagen. Men derfor kan vi godt, uden at være bange for at rykke for meget ved rutinerne, gives vores hunde noget at arbejde for. Nemlig deres mad, ved mad tid. Det er sundt og helt sikkert nok det mest naturlige for hunden, at skulle arbejde for sin føde.

Nogle dage om ugen, kunne du prøve at lade være med at lægge maden i skålen til hunden, men i stedet lade hunden søge sin mad op. Du vil kunne se og høre på din hund, at den pludselig er 15-20 minutter om at spise sin mad, i stedet for de 5 minutter ved skålen, som ikke kræver andet af hunden end at tygge. Du har simpelthen sat din hund til at arbejde for føden, hvilket er ganske naturligt for din hund. Du kan give din hund en ekstra aktivitet om dagen på op til over ½ time på denne måde. Har du tid til det, kan du gøre det både morgen og om aftenen, på de dage du vælger ud. Det kræver ikke andet end at du drysser, maden ud på et areal i haven, og giver din hund den tid den skal bruge, til at søge maden op i, og spise den med ro på. Alternativet er også at du varierer og drysser morgenmaden ud den ene dag og aftensmaden ud den næste dag. Er du ikke en af de heldige hundeejere der har en have, kan du bruge altanen på samme måde som haven.

Jeg gør det engang imellem at jeg går rundt i min have og tager 2-3 skridt af gangen, her ligger jeg så et stykke af hundenes mad. Sådan bliver jeg ved, til jeg ikke har mere mad i hånden og til sidst er det et helt lille spor de følger.

I stedet for at drysse alt maden ud på en gang, kan du dele den i små portioner og kaste portionerne ud med 5 minutters mellemrum. Din hund vil helt sikkert være med på idéen. Du kan også variere den mad, din hund spiser om aftenen, når den ikke skal have maden i skålen.

Prøv at smøre en leverpostej mad til hunden og skær den ud i helt bitte små tern, eller kød og kartofler fra Jeres aftensmad dagen før. Skær det ud i bitte små stykker og læg det ud til hunden, igen kan du gøre det med små portioner af gangen, og på denne måde, kan du forlænge arbejdet for hunden.

Mange af vores hunde får rigtig dårlig mave, når de spiser noget andet end det de er vant til og det er der altså ikke noget at sige til. Forestil dig for en længere periode kun at spise salat (uden dressing) og så en dag spise en god tyk bøf med alt tilbehør. Din mave ville gå helt i stykker og det er sådan det er med vores hunde. Vi vænner vores hundes maver til ganske få ting og derfra kommer den dårlige mave, når hunden skal til at spise noget andet end det sædvanlige, da hundens mave ikke bliver trænet og hærdet til at klare forskelligt mad.

Jeg hygger mig også engang imellem ved at ligge nogle små forhindringer hen over maden på ruten i haven. Prøv at trygge plastik bøtter ned over maden eller læg noget andet over, dette giver straks ekstra arbejde. En lidt stor sten eller en lille stump træ, kan sagtens være en lille forhindring, læg maden rundt om stenen eller under træet. På denne måde forlænger du hundens arbejde. Hunden vil elske at arbejde på denne måde, især hvis du som sagt, oven i købet kan variere maden som hunden skal spise. Så bliver den rigtig glad, da du sætter lidt ekstra spænding på, ved at hunden ikke ved hvad den får at spise, men det plejer at smage godt. At se sin hund rulle sig af velbehag eller tørre næse af i græsset eller spæne rundt på fuld kraft med glæde i øjnene bagefter, og man kan se på hele hunden at den er glad, er de par minutters arbejde værd før du sætter din hund til at søge.

Husk på at vejen frem til at blive en kanon god hundefører, der giver dig en afbalanceret hund, er at aktivere hunden på en måde som især, hunden er bygget til at forstå fra hvalp af og som er helt naturlig for hunden, og disse ”mad leg søgning” ideer er helt bestemt med til at sætte positiv præg på, din og din hunds hverdag.

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448