Vejsalt og hundepoter

 

Rolighund

Glad og positiv hundetræning

Vejsalt og hundepoter

De fleste af os, er glade for vejsalt. Dette gør at vi kan færdes på vejene, både på hjul og på gåben. Men vi har også fodtøj på, som kan holde salt, sne og sjap væk fra vores fødder.

Det har vores hunde bare ikke og det kan gå rigtig galt for vores 4 benede venner, hvis ikke vi hjælper dem med at passe på deres poter.

Vores hunde har 5 trædepuder på hver pote, som er et tykt lag læderhud og er bygget til at beskytte poterne super godt, under normale omstændigheder. Lige under denne tykke læderhud, ligger der mange meget ekstremt følsomme nerver. Når hundens trædepuder bliver beskadiget på den ene eller den anden måde, vil disse nerver blive påvirket og det er meget smertefuldt for hunden. Udover dette, så har hunden en meget fin tynd hud imellem trædepuderne og dette fine hudlag kan ligeledes komme til at gøre ondt, idet hudlaget meget nemt bliver generet af isklumper med salt i.

Det første tegn på at hunden på en eller anden anden måde, er begyndt at blive generet på sine poter, er at den begynder at løfte poterne under gåturen og hunden kan også sætte sig ned og begynde at gnave og slikke på sine poter, dette kan den også gøre når I er kommet hjem.

Ser du nogle af disse tegn, så vend om og gå hjem med hunden. Du må ikke gå længere med hunden, da det allerede her, er begyndt at genere og måske at gøre ondt på hundens poter. Hunde med fin uld imellem trædepuderne, kan også reagere sådan, fordi sneen klumper, når den smelter imellem trædepuderne i ren sne og har ikke noget med saltet at gøre. Men isklumperne kan nive rigtig meget i hårene. Her kan du hjælpe hunden ved at fjerne så meget af klumperne med dine hænder som du kan, på vejen hjem.

Kan du komme til det fra starten af en tur,

så gå med hunden i parker, på græsplæner, hen over markerne, i skoven eller bare på fortovet hvor du kan se der ligger rent sne, for det er ikke sneen der er den største fare for hundepoter, det er saltet.

Alternativet er, hvis du ikke har mulighed for nogle af disse ting og det ved jeg godt der er nogle der ikke har, så er potevoks en rigtig god hjælp til din hund. Potevoks danner en fedtet forhindring imellem underlaget hunden går på og poterne, dog kan saltkorn presse sig op i det fedtede lag.

Hundesko er også en rigtig god hjælp til hundens poter. Disse kan købes overalt og i mange udformninger. Fordelen ved hundesko er, at her er man sikret helt imod underlaget som hunden går på. Mange hunde vil dog ikke ha dem på.

Uanset hvad du vælger, er det en rigtig god ide,

at lære hunden at få skyllet poter, hver gang I

har været ude og gå på et sted, hvor hundens

poter har været i kontakt med salt og så smøre hundens poter med en gang vaseline bagefter. Vaselinen, vil blødgøre

hundens poter og det er altid godt, med bløde poter.

Du kan stille en dyb bageplade eller noget lignende på gulvet med lunt vand i, der hvor I kommer ind af døren efter turen, som hunden skal op og stå lidt i (forstærk med nogle godbidder imens at hunden står der, så vil den elske det fremadrettet). Dette er nok til at skylle meget af saltet ud af poterne. Sørg for at hælde vandet ud, når hunden har fået skyllet poter, da den ellers kan få dårlig mave af at drikke det saltede beskidte vand.

Hvorfor skal vi passe på dette snesjap med salt i. Det skal vi fordi hundens poter er ikke bygget til at gå i sådan en blanding. Salt er en naturlig blanding af klor og natrium, som gør at frysepunktet for vand, bliver langt lavere end ved det naturlige frysepunkt som er ved -0 grader. Vores saltblanding gør at vores veje holdes isfri, helt ned til -10 grader. Så kan du jo nok regne ud, at hvis vores veje ikke er frosset, så går hunden i en blanding af klor, natrium og en temperatur på flere minus grader, lige den rigtige blanding til en tør, sprækket og betændt pote. Av.

Så alt i alt, tænk på din hunds poter her i vinter, så får I helt sikkert en super god og dejlig vinter sammen, med mange gode ture i den skønne snedækkede natur.

 

Af Susanne Funch

Rolighund - v/ Susanne Funch

Tlf: 27218157 - Cvr: 30634448